Forvaltning af personoplysninger
Jeg er, som dataansvarlig i forbindelse med psykologisk behandling af dig, forpligtet til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig, jf. Psykologloven og Bekendtgørelse om ordnede optegnelser for psykologer.
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan jeg i den forbindelse, bruger og i nogle tilfælde videregiver dine personoplysninger.
- Hvilke oplysninger?
Psykolog Tine Bergmann indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, adresse, telefonnr., personnummer, evt. e-mailadresse, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
- Helbredsoplysninger
Formål
Jeg behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Behandling af dig
- Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
- Kommunikation med andre sundhedspersoner, læger eller sygehuse
- Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- Afregningsformål
- Overholdelse af mine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks. dokumentationspligt
- Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt.
Frivillighed
Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig. Konsekvensen af ikke at give mig personoplysningerne vil være, at jeg ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at jeg ikke vil kunne behandle dig.
2. Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke.
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
- Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
- Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Psykolognævnet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
- Du har som klient adgang til dine egne oplysninger (se dine rettigheder her).
- I forbindelse med afregning for behandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
- Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
- I andre tilfælde, og såfremt der foreligger samtykke, videregives oplysninger til forsikringsselskaber.
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er: Til brug for den almindelige klientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og
- (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
- Herudover er jeg forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige klientbehandling i medfør af Psykologloven samt Bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
- Oplysninger til brug for afregning for klientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om Psykologhjælp af juli 2016
- Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
Tilbagekaldelse af samtykke.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.
3. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos mine databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra mig.
Min databehandler er p.t.: CGM - CompuGroup Medical
Opbevaring og slettepolitik
Jeg opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de ovenfor angivne formål. Jeg har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15, stk. 2 pligt til at opbevare disse i minimum 5 år efter seneste notat i journalen. Der kan opstå tilfælde hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
4. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til data portabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning.
I forhold til sletning er denne rettighed dog modificeret af Bekendtgørelse om psykologers pligt at føre ordnede optegnelser, som bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene rettelse i form af tilføjelse. Se nærmere under rettigheder, hvor du også kan se dine klagemuligheder.
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig, ved at kontakte mig. Efter autorisationslovens § 24 må jeg ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.