Depression

Vi oplever alle tidspunkter i livet med tristhed og mindre glæde, men ofte er det en kortere periode og/ eller vi bølger ind og ud af det.

Depression er kendetegnet ved at være vedvarende og at stå på en længere periode på 14 dage eller mere.

Depression er kendetegnet ved:

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst og interesse
  • Nedsat energi og øget træthed

Depression kan yderligere vise sig ved:

  • Nedsat selvtillid eller selvværd
  • Forstyrret søvn
  • Koncentrationsbesvær
  • Nedsat eller øget appetit
  • Selvbebrejdelser eller følelse af skyld
  • Selvmordstanker
  • Rastløshed, uro eller hæmning
  • Følelse af håbløshed
  • Let til tårer
  • Irritabilitet

Behandling af depression

I terapien vil jeg have fokus på, hvornår depressionen er opstået og hvad der kan have udløst den. Jeg vil især være opmærksom på, hvordan din oplevelse har været, hvilke mønstre og reaktioner det har igangsat og hvordan de kan ændres.

Vi vil følelsesmæssigt bearbejde det pres, der formentlig har været. I det arbejde ser vi sammen på, hvad der fastholder din depressive tilstand, samt ikke mindst hvad og hvordan der kan skabes forandring.